Opstart på metformin
Nu tænker du jo nok – hvad skal sådan en “Gammel” PCOkvinde med metformin. Det kan jeg hurtigt forklarer 😉 Det er sådan at da jeg i sin tid startede på at prøve at få børn, var den en kamp. Der kom ingen graviditet. Det var før jeg havde kendskab til PCO og før der var noget der hed PCO 😉 Min mand og jeg opsøgte en gynækolog. Her fik vi at vide at det var mig der nok var problemet (stadigvæk ingen diagnose, den kom først flere år efter). Jeg fik en recept med hjem på metformin, som skulle stabiliserer min ægløsning. Dengang havde jeg voldsomme blødninger, som kom som vinden blæser. Jeg have nogle gange halve og hele år mellem menstruation og andre gange blødte jeg i månedsvis. Det er heldigvis blevet lidt bedre med årerne, men stadigvæk intet regelmæssigt.
Nå, men tilbage til metformin. Jeg startede op som gynækologen anbefalede. 500 mg morgen og aften. Jeg blev ikke rådet til optrapning, det var bare lige på og hårdt. Dengang havde vi jo ikke vores dejlige Facebookgruppe, så jeg kendte intet til de problemer metformin kan give. Så jeg gjorde som gynækologen sagde. Det resulterede selvfølgelig i at min mave gik helt agurk. Jeg har i forvejen voldsom sart mave, så at lægge ud med 1000 mg metformin var ikke et hit. Jeg sad konstant på toilettet og yderligere blev jeg en total heks at være sammen med. Efter 3-4 uger meddelte min mand mig at nu måtte det slutte. Jeg måtte vælge mellem ham eller metformin. Og hvor jeg dog forstod ham 😉 Jeg valgte selvfølgelig ham 😉
Så jeg føler at jeg aldrig helt har give metformin en chance. Det vil gerne give det nu. Jeg kæmper voldsomt med vægten og det sætter sit spor på min krop nu. Med de 40000000000 diagnoser (PCOS, fibromyalgi, slidgigt, forhøjet blodtryk, tæt på diabetes osv……….) jeg har efterhånden har, må jeg gøre noget for at tabe mig. Og jeg har om nogen kæmpet. 45 år på slankekur (uden overdrivelse) og det lykkes bare ikke. Nu har jeg så læst at rigtig mange PCOkvinder tager sig når de får Metfomin, så derfor vil jeg give det en chance. Tænk hvis det også virker sådan på mig – det ville være fantastisk. Jeg er så fuld opmærksom på at det ikke gør det alene. Kosten skal selvfølgelig på plads, men det er den stort set. Jeg spiser faktisk ganske fornuftigt, men bare alt for meget af det 😉
Jeg væbnede mig til kamp og aftalte tid hos lægen. Jeg var sikker på at jeg skulle ud i en kæmpe kamp med lægen, men han var nu ganske lydhør. Det var dog sådan at han sagde til mig at det var meget alternativt at bede om metformin for PCO, når jeg ikke vil være gravid. Og han var ikke sikker på at det var den vej vi skulle. Men han valgte at sende mig til den store blodprøvetagning. Og det ændrede hans syn, for det viste at jeg desværre ligger lige på grænsen til at have diabets. Min langtids sukkertal ligger og svinger på 47-48 og det er alt for højt. Og det har ligget så højt de sidste par år (hvilket lægen så bare ikke har fortalt mig), så lægen gik med til at lade mig prøve Metformin.
Nu skal jeg så i gang i dag. Pakken bliver hentet i løbet af dagen. Og af bitter erfaring har jeg så valgt at starte blødt op. Jeg starter med en kvart pille til aftensmåltidet. Efter en uge vil jeg så trappe op til en halv og derefter sætte det op med en halv pr. uge. Måske kører jeg lidt længere inden jeg sætter op, hvis jeg føler behov for det. Lægen vil gerne have mig til at tage 2000 mg i døgnet. Jeg synes det er voldsomt, men lad os se hvad min krop kan klare 😉 Jeg glæder mig meget til at afprøve det. Jeg vil opdaterer jer om hvordan det går, en gang.
Hvis du har andre gode tips end dem jeg kender, så skriv dem endelig herunder 😉 Langsom optrapning af dosis, kan reagere på fedt og sukker, man kan måske tåle et andet mærke (de fleste tåler ente Actavis eller Sandoz), hvis det går galt, tage det til de store måltider, spise mælkesyrebakterier og surmælksprodukter – det det ikke det?
Kryds fingre for mig 😉
Billede lånt herfra
Vil du læse om hele mit forløb med Metformin, så se her.
Afsnit 1 – opstart
Afsnit 2 – De første dage
Afsnit 3 – Optrapning
Afsnit 4 – 37 dage på metfomin
Afsnit 5 – Jeg kaster håndklædet i ringen